• Print

Musikalsk læring

Elsebeth Kirk, Kirsten Fredens

ISBN: 9788741201245 (Bog)
Udgivelsesår: 2007
Udgave: 1
Sider: 256
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Bogen kommer rundt om de væsentligste aspekter af feltet musikalsk læring. Den giver, med udgangspunkt i bl.a. Bourdieu og Gardner, en indføring i baggrunden for udvikling af musikalske evner og kompetencer på både alment og professionelt niveau.
Bagsidetekst
Hvorfor er musik så vigtig? Hvad vil det sige at have musikalske evner, og hvordan kan man tilegne sig dem? Er det afgørende, om man kommer fra ”et hjem med klaver”? Fredens og Kirk viser, hvordan musikalitet er tæt forbundet med kultursociologiske, psykologiske, æstetiske og læringsmæssige forhold. Forfatterne gennemgår med henvisning til bl.a. Bourdieu og Gardner det enkelte menneskes muligheder for udvikling af musikalske evner – på såvel alment som ekspertniveau. Deres hensigt er ikke, at vi alle skal være professionelle musikere, men at vi hver især skal have mulighed for at udvikle vore musikalske potentialer. Fra de mere overordnede kulturelle og musikæstetiske betragtninger trækkes linjer til konkrete musikpædagogiske forhold i hjem, musikskoler og -konservatorier, daginstitutioner, skoler samt socialpædagogiske projekter. I forlængelse heraf argumenterer Fredens og Kirk for helhed og sammenhæng i musikundervisningen fra 0 til 16 år, samt at der etableres et målrettet samarbejde mellem de uddannelser, der kvalificerer til at varetage børns musikalske udvikling. Musikalsk læring henvender sig primært til undervisere og studerende på lærer- og pædagogseminarierne, musikkonservatorierne samt universiteternes musikvidenskabelige institutter.