I den danske velfærdsstat er det et ideal, at socialt arbejde bl.a. skal bidrage til ligestilling af socialt vanskeligt stillede børn og familier. Socialarbejdere har derfor et særligt ansvar for at refl ektere over, hvordan de kan bidrage til kvaliteten af et barns opvækst og udvikling, bl.a. gennem anerkendelse af det unikke barns livshistorie og familierelationer. I bogens første del sammenfattes videnselementer, der kan danne grundlag for et fagligt kvalificeret arbejde med etniske minoritetsfamilier, bl.a. gennemgås faktorer, der bør indgå i en vurdering af forældres omsorgskompetence og et barns omsorgssituation. I bogens anden del fokuseres på opmærksomhedspunkter ved iværksættelse af hjælpeforanstaltninger for udsatte børn i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Der reflekteres både over hjælpeforanstaltninger i hjemmet og anbringelse af børn uden for hjemmet. Denne del omfatter desuden en gennemgang af statens menneskeretlige forpligtelser ved anbringelser, samt en teoretisk begrundet opstilling af kvalitetskrav til anbringelsessteder til minoritetsbørn. I denne 3. udgave er store dele af bogen gennemskrevet på ny. Bogen bygger nu i højere grad på en forståelse af, at menneskers etniske, kulturelle og religiøse identifikationer skabes kontekstuelt. Det aktørorienterede kulturbegreb indebærer dog ikke en forståelse af, at en person frit kan vælge etnisk og kulturelt tilhørsforhold, men derimod en forståelse af, at den enkelte positionerer sig inden for nogle strukturelle og sociale rammer. Bogen handler derfor også om de samfundsmæssige vilkår, der sætter rammerne for ikke alene minoritetsfamiliers hverdagsliv, men også socialarbejderes tænkning, vurderinger og handlinger i forhold til minoritetsbørn og deres opvækstvilkår. Bogen henvender sig til socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre, der beskæftiger sig med at udføre eller planlægge socialt arbejde i forhold til etniske minoritetsbørn og deres familier.