Bogens intention
Denne bog handler om, hvordan man kan indarbejde kernen i motivationssamtalen i sin daglige sundhedspraksis. Målet er at formidle tilstrækkeligt af den centrale metode i motivationssamtalen til at gøre den tilgængelig, mulig at lære, nyttig og effektiv i sundhedspraksis. Med Motivationssamtalen i sundhedssektoren får du redskaber til at mobilisere patienters motivation for en ændring af livsstil.
Bogens opbygning
Del 1 giver et overblik over motivationssamtalen, dens evidensgrundlag og dens plads i den konkrete kontekst, som sundhedssektoren udgør. Del 2 viser, hvordan de tre kernefærdigheder, at spørge, at informere og at lytte kan videreudvikles og anvendes som led i motivationssamtalens vejledende stil. Del 3 giver nogle praktiske eksempler og retningslinjer for, hvordan man kan styrke sin sikkerhed og sine færdigheder i at anvende motivationssamtalen i praksis.
Målgruppe
Bogen henvender sig til alle, der arbejder med menneskers ændring af livsstil: læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, diætister, psykologer, rådgivere, tandlæger, terapeuter, socialarbejdere, fysioterapeuter m.fl.