• Print

Coachingens landskaber

nye veje - andre samtaler

Jakob Nørlem (red.)
Redaktører: Jakob Nørlem
Forfattere: Helle Klitgård Alrø, Ulla Thøgersen, Søren Willert, Erik Laursen, Jakob Nørlem, Poul Nørgård Dahl, Søren Frimann, Per Møller Janniche, Kim Martin Nielsen, Nikolaj Stegeager, Morten Ziethen

ISBN: 9788741253480 (Bog)
Udgivelsesår: 2009
Udgave: 1
Sider: 144
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

I denne bog inviteres læseren med på vandreture i nogle af Coachingens landskaber. Forfatterne, der er alle tilknyttet Aalborg Universitet, stiller skarpt på temaer og tendenser, der virker frapperende, vækker undren og bør undersøges nærmere over de næste år.
Bogen er den første i en serie, og vil efterfølges af fire udgivelser, der udspringer af de fire tilgange. Ambitionen er at løfte kvaliteten af coaching i individuelle og organisatoriske sammenhænge.

Vigtigste pointer:

Forfatterne åbner op for fire tilgange:
  • Makroniveauet: Coachingsamtalens samfundsmæssige og filosofiske indlejring.
  • Mesoniveauet: Coaching som læringssamtale i organisationer.
  • Mikroniveauet: Ind i samtalen, dialog og relation.
  • Coachingens pædagogik: Hvordan undervises i coaching

Hvad får du ud af at læse bogen:

Coaching har de seneste år udviklet sig til et landskab, mange bevæger sig rundt i – som brugere, udøvende, undervisere, debattører… Der er dog stadig mange hvide pletter på landkortet. Hvad er f.eks. baggrund for coachingens tilsyneladende popularitet? Får brugerne reel kvalitet for pengene? Er der snarere tale om en hurtig modebølge, der snart vil blive afløst af en ny?

Ved at læse bogen lærer du at forholde dig professionelt til coaching som et forskningsfelt, der i fremtiden vil påvirke organisationsudvikling i væsentlig grad.

Målgruppe:

Bogens målgruppe er undervisere, studerende og personaleledere, som har en interesse i at studere og bruge coaching som et professionelt værktøj.

Nikolaj Stegeager

cand.psych og studieadjunkt ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Helle Alrø

lic.phil., professor i kommunikation ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Ulla Thøgersen

cand.mag. i kommunikation og filosofi, ph.d., adjunkt ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.

Søren Frimann

cand.mag i dansk og psykologi, ph.d., lektor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Per Møller Janniche

læreruddannet, cand.pæd., business manager i Attractor.

Jakob Nørlem

læreruddannet, master of management development, manager i Attractor.

Kim Martin Nielsen

cand.mag. i pædagogik, master of management development, organisations- og ledelseskonsulent i Attractor.

Morten Ziethen

cand.mag. i filosofi, organisations- og ledelseskonsulent i Attractor.

Erik Laursen

mag.scient.soc., professor ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Poul Nørgård Dahl

ph.d., lektor ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Søren Willert

cand.psych., lektor ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Psykologisk set, nr 79 2010

22-09-2010Anders Myszak, cand. psych. - Medejer af Lykkeakademiet.dk og Cogency.dk

"Der udkommer en stor mængde bøger og artikler om coaching hvert år, så hvorfor skal man vælge at se nærmere på Coachingens landskaber redigeret af Jakob Nørlem? Jeg synes, man skal tage fat i denne bog, fordi den belyser en række vigtige og endnu underbelyste spørgsmål inden for caochingpraksis, herunder definition af coachingbegrebet, "best practice", etik og coachingkompetencer, relationen mellem coachee og coach og hvad for type samtale, en coachsession er. Bogen belyser mange af disse spørgsmål på en perspektiverende måde, som skaber eftertanke. Særligt interessant er bogens reflektioner over det spændingsfelt, der udgør coaching i en organisatorisk kontekst. I den sammenhæng diskuteres magtbegrebet i forskellige coachingrelationer indgående og ud fra moderne og senmoderne indfaldsvinkler. Desuden analyseres og kritiseres forskellige forståelser af organisationer, og den betydning disse har for forståelsen af coaching i en organisatorisk kontekst. Det er netop bogens fokus på, hvordan coaching ser ud og kunne se ud i organisationer som er bogens store styrke."

dknyt.dk

25-05-2010Paul Hegedahl

"Forfatterne af denne bog siger selv, at de er drevet af en interesse for at udforske, udfordre og udvikle begrebet organisatorisk coaching i en forskningssammenhæng, og dermed bidrage til en videre kvalificering - teoretisk, empirisk og metodisk. Deres arbejde er et meget vigtigt og væsentligt skridt i arbejdet med at etablere og udvikle en uddannelse - og en viden - der giver ledere, konsulenter og andre, der arbejder seriøst med organisationsudvikling og -forandring, mulighed for at øge deres kompetencer."

Indhold og forord
Bagsidetekst
Coaching har de seneste år udviklet sig til et landskab, mange bevæger sig rundt i – som brugere, udøvere, undervisere, debattører. Der er dog stadig mange hvide pletter på landkortet. Hvad er f.eks. baggrunden for coachingens tilsyneladende popularitet? Får brugerne reel kvalitet for pengene? Er der snarere tale om en hurtig modebølge, der snart vil blive afl øst af en ny? I denne bog inviteres læseren med på vandreture i nogle af coachingens landskaber. Forfatterne, der er tilknyttet Aalborg Universitet og RMC/ATTRACTOR, stiller skarpt på temaer og tendenser, der gør indtryk, vækker undren og bør undersøges nærmere over de næste år. Forfatterne åbner op for fi re tilgange: . Coachingsamtalens samfundsmæssige og fi losofi ske indlejring . Coaching som læringssamtale i organisationer . Ind i samtalen, dialog og relation . Hvordan undervises i coaching – coachingens pædagogik. Hvert kapitel er en begyndende rejse, som skal invitere læseren til at forholde sig professionelt til coaching som et forskningsfelt, der i fremtiden vil påvirke organisationsudvikling i væsentlig grad. Bogen er den første i serien: Organisatorisk coaching. Bogens målgruppe er undervisere, studerende og personaleledere, som har en interesse i at studere og bruge coaching som et professionelt værktøj.