• Print

Korttidsterapi i grupper

- på dynamisk, relationelt grundlag

Anne Stokkebæk
Redaktører:
Forfattere: Anne Stokkebæk

ISBN: 9788741254739 (Bog)
Udgivelsesår: 2011
Udgave: 1
Sider: 267
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Der udspiller sig altid mangfoldige processer i interaktionen og kommunikationen mellem deltagerne i en terapigruppe. I korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag bruger man aktivt og bevidst processerne, dynamikken og de interpersonelle relationer i gruppen i det terapeutiske arbejde. Processerne kan relateres til de enkelte gruppedeltageres vanskeligheder, samtidig med at de indeholder temaer, der er fælles for alle gruppens deltagere.

 

I dynamisk relationel korttidsterapi i grupper arbejder man både med individerne i gruppen og med gruppen som helhed. Terapien foregår som en åben gruppediskussion og forløber over en tidsbegrænset periode. Gruppedeltagerne har et fælles problem omfattende et bredt spektum af psykosociale problemer som fx angsttilstande, depression, stress og udbrændthed eller psykosociale problemer i forbindelse med kronisk somatisk sygdom. I denne bog er patientgruppen patienter med kronisk smertetilstand.

 

Bogen er både teoretisk, metodisk og praktisk: Den omhandler psykologiske teorier og begreber om gruppen, individet i gruppen og gruppeterapi, gruppeterapeutiske metoder og praktiske foranstaltninger omkring gruppeterapien.

 

Bogen henvender sig til professionelle inden for det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område. Den er også tænkt som inspiration for terapeuter, der arbejder inden for en anden referenceramme end den dynamiske,fx en kognitiv, og som ønsker at bruge gruppens processer og dynamik i gruppebehandling.

 

 

Anne Stokkebæk

Anne Stokkebæk er cand.psych. fra Københavns Universitet i 1991. Hun er uddannet gruppeanalytiker fra Institut for Gruppeanalyse i 2004 og arbejder som klinisk psykolog på Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital, bl.a. med dynamiske relationelle korttidsterapigrupper og også med psykoedukative grupper.

Psykolog Nyt

22-11-2012Christian F. Jacobsen

"En spændende fremstilling af anvendt dynamisk korttidsterapi, som lykkes med at beskrive forudsætninger, indhold og praksis. [...] For første gang findes nu på dansk en grundig fokuseret indføring i og inspiration til dynamisk korttidsgruppeterapi. Behovet har været der længe, nu er der gjort noget ved det, og tak for det."

Bagsidetekst
Der udspiller sig altid mangfoldige processer i interaktionen og kommunikationen i en terapigruppe. I korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag bruger man aktivt og bevidst processerne i gruppen i det terapeutiske arbejde. Processerne kan relateres til de enkelte gruppedeltageres vanskeligheder, samtidig med at de indeholder temaer, der er fælles for alle gruppens deltagere. I dynamisk relationel korttidsterapi i grupper arbejder man både med individerne i gruppen og med gruppen som helhed. Terapien foregår som en åben gruppediskussion og forløber over en tidsbegrænset periode. Gruppedeltagerne har et fælles problem omfattende et bredt spektrum af psykosociale problemer som fx angsttilstande, stress og udbrændthed eller psykosociale problemer i forbindelse med kronisk somatisk sygdom. I denne bog er patientgruppen patienter med kronisk smertetilstand. Bogen er både teoretisk, metodisk og praktisk: Den omhandler psykologiske teorier og begreber om gruppen og individet, og den omhandler gruppeterapeutiske metoder samt praktiske foranstaltninger omkring gruppeterapien. Bogen henvender sig til professionelle inden for det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område. Den er også tænkt som inspiration for terapeuter, der arbejder inden for en anden referenceramme end den dynamiske, fx en kognitiv, og som ønsker at bruge gruppens processer i gruppebehandling.