Tidsskrift for Jordmødre
11-02-2013Sus Hartung
"Jeg kan sagtens anbefale denne bog til kollegaer, som interesserer sig for forskningens metoder og forr hvilke krav, forskning skal overholde for at kunne kalde sig videnskabelig. En super god bog. Jeg bruger den hele tiden".
Fysioterapeuten
28-10-2011Mette Aadahl
"Bogen giver et fremragende og omfattende introduktion til det tværfaglige folkesundhedsvidenskabelige forskningsfelt og præsenterer en bred vifte af forskningsmetoder til belysning af folkesundhedsvidenskabelige problemer. [...] I et let tilgængeligt sprog guides man her som læser gennem forskellige måder at forstå og anvende teori-begrebet på inden for de forskellige akademiske traditioner. De fleste studerende på fysioterapiuddannelserne vil givet have udbytte af at læse kapitlet i forbindelse med udarbejdelse af bachelor-opgaver, uanset om der i opgaven anvendes en kvalitativ eller kvantitativ metode. [...] Der er generelt anvendt et præcist og let tilgængeligt sprog og bogen er velstruktureret og let at gå til. Bogen kan anvendes som opslagsbog via indholdsfortegnelse/stikordregisteret eller læses fortløbende. Alle kapitler er krydret med eksempler fra 'den virkelige folkesundhedsvidenskabelige verden' [...]"
Uddannelsesnyt nr. 3, 2011
26-09-2011Pia Koustrup, Lektor, SD, Cand. Cur.
"Bogens styrke er, at den kort og præcist indfører læseren i det kvalitative forskningsinterview, feltarbejde og deltagerobservation, forskellige analyseformer og sammenlignende undersøgelser." [...] "På trods af at bogen beskriver emner, som kan være vanskelige at formidle, er den skrevet i et let og tydeligt sprog. Det skinner igennem, at forfatterne til de enkelte kapitler besidder både teoretisk og praktisk indsigt i deres forskningsfelter, hvilket gør bogen velegnet som opslagsværk."
DSEF Nyhedsbrev
04-08-2011Ulla Pedersen, ergoterapeut, MSU
"Dette er den fjerde udgave af ”Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab”, der siden den første udgave udkom i 1996, er blevet en meget benyttet grundbog [...] Til dem, der kender den tidligere udgave af bogen, kan nævnes, at bogen har fået et nyt kapitel om fænomenologiens filosofi, metode og værktøjer. [...] Bogen er en glimrende brugsbog, der kan give inspiration til metodevalg ved indledningen til en akademisk opgave eller et udviklingsprojekt. Den giver en velunderbygget oversigt med fokus på fordele og faldgruber ved de forskellige metoder, og hvert kapitel slutter med en uddybende litteraturliste, hvor man kan gå på jagt efter de bøger, der for alvor skal hjælpe en med at dykke ned i pågældende metode."
Blad
18-07-2011Vibeke Bællum, Tandlægebladet, juni 2011
Bogen omfatter i alt 14 velskrevne kapitler.
(...)meget stærkt med en særdeles velskrevet og tankevækkende kritik af grundlaget for sundhedsvidenskabernes traditionelle præference for det "objektivt målbare".
(...)denne bog vil være en øjenåbner for mange flere end den erklærede målgruppe.