Preben Sepstrup
Lic.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus og har været lektor og docent samme sted, forskningsleder ved MediaForsk, Danmarks Journalisthøjskole, visiting professor ved University of Urbana-Champaign, ekstern lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem for en række virksomheder i kommunikations- og mediebranchen.
Siden 1995 selvstændig medieforsker, skribent og konsulent med fokus på medieøkonomi, -struktur, -udvikling og ikke-kommerciel strategisk kommunikation. Har udgivet bøger og videnskabelige og populære artikler i Danmark, øvrige Norden og den engelsktalende verden.